Vi har endnu ikke planlagt næste kuld.

Når vi har hvalpe her...

Vores mål med at opdrætte Flatcoated Retriever
er at bevare en sund, smuk, intelligent hund, som er til daglig glæde i familien
og som gerne vil samarbejde med sin fører.

Og det er slet ikke så let at opfylde alle de mål...

I vores lille kennel har vi indtil nu igennem mere end 30 år opdrættet 10 kuld hvalpe.

Vores avlshunde er røntgenfotograferet for HD (hofteledsdysplasi), AA (albueledsartrose) og de er øjenundersøgt.
De har bestået DRKs brugsprøve og markprøver og de er udstillingspræmierede.

Hundene er familiehunde, som bor sammen med os.

 

Det er meget vigtigt, at hvalpene er godt prægede og socialiserede helt fra starten, så vi gør et stort arbejde ud af at nusse om hver eneste hvalp i kuldet. Allerede i de første uger kan vi se forskel i deres temperament …

Som hvalpekøber er du velkommen til at komme her og følge hvalpene indtil til de når de 8 uger, hvor de må flytte til deres nye hjem.  

   

Hvis du køber en hvalp hos os ...

Når du får din lille hvalp med hjem, er den chip-mærket og registreret i Dansk Kennel Klub og i Dansk Hunderegister.

Udover stambogen fra Dansk Kennel Klub får du en hvalpepakke med det samme foder, som hvalpen har fået her hos os.

Hvalpen har fået ormekur, og der medfølger en sundhedsattest fra vores dyrlæge. Du får også en liste med små fif og gode råd.

Du vil blive inviteret til at komme her med din hvalp nogle gange, hvor du kan møde de andre hvalpekøbere. Vi plejer at træne lidt og snakke om stort og småt et par timer - for at hjælpe jer godt på vej ...

Vi håber også, at du vil deltage i en eller anden slags hvalpetræning, så hvalpen virkelig får brugt sit hoved og får lært at omgås andre hunde.
Du kan også selv blive klogere og udveksle erfaringer med andre.


Endelig vil vi blive glade, hvis du vil få din hund røngtenfotograferet for HD og AA, når den er 12-18 mdr. Resultaterne kan vi bruge til avlsarbejdet i fremtiden.

 

Og du er altid velkommen til at ringe...

Både når hvalpen har bidt en sko i stykker, når den hopper for meget op ad gæsterne, men også når den har bestået sin brugsprøve og ellers når den bare er sød og dejlig...

 

 

 

 

 

 

Jeg har gennemgået Kennelklubbens opdrætteruddannelse